Outdoor & Friluftsliv
Fart og skarpe sving står på programmet, når vi tager blot et stenkast fra København for at køre på mountainbike på Hareskovens fede mountainbike spor. Tag en ven under armen og vær med til en dag fyldt med adrenalin og pulsen i top.
Medbring kun madpakke og godt humør.
Vi mødes kl.11 ved Hareskov st., hvor vi i samlet flok går ned til cykeludlejningen.
Anne Elmerdahl underviser i flere af friluftslivets forskellige afskygninger. Alt fra shelterture, mountainbike, vandsport, knivbyg og madlavning over bål til kanoture. De forskellige ture og workshops har til formål at give de unge glæde ved at færdes udendørs. Nøgleordet er hygge – her kan alle være med, uanset om man er Indiana Jones, eller man er helt nybegynder. Til hverdag studerer Anne og arbejder på en efterskole.