Kunst & Håndværk
Lav en ring med motiv og navnestempel.
Vil du lave en personlig ring med dit monogram eller motto, eller med et motiv der betyder noget særligt for dig. På denne endags workshop kan du netop det. Vi arbejder med de samme teknikker som en guldsmed og du lærer det hele på dagen.
Mia er uddannet Ædelmetalformgiver på Institut for Ædelmetal med afgang i 2014. Hun arbejder som lærer i smykkeværkstedet på Kvisten til daglig og i fritiden laver hun smykker og smykkekunst i sit eget værksted. Mia har en nørdet tilgang til teknikker og værktøj, og derfor kender hun en masse metoder til hurtigt at blive god til faget.