Rollespil
Har du lyst til at spille en nysgerrig elver, modig kriger, vis troldmand eller rollen som en helt anden fantastisk eventyrer, så kan du rejse med ud i det ukendte, når Ungdomsskolen igen åbner op for en ny sæson af bordrollespillet Dungeons & Dragons.
På holdet vil du være sammen med andre jævnaldrende, og I vil i fællesskab skabe et unikt, stærkt, farverigt og måske lidt fjollet hold, som skal gøre sit bedste, for at overleve i en uendeligt stor og fantastisk eventyr-verden, som D&D universet er bygget på.
Vi spiller D&D (5. udgave) og alle får hjælp til at skabe deres karakter og dens historie samt til at udstyre den med evner, magi, våben mm.
Dette hold er for spillere som aldrig har prøvet at spille Dungeons & Dragons før, eller som kun har prøvet det nogle få gange. Måske har man også erfaring fra computerspil (som Baldurs Gate 3), film, bøger eller andet.
Der er en nem og løbende introduktion til spillets regler og system, og for dem der ønsker det, er der også mulighed for at købe terninger, figurer, maling osv., hvis man har lyst til at udfolde sin kreativitet.
Andreas underviser i bordrollespillet "Dungeons & Dragons" på Ungdomsskolen. Fokus i undervisningen er sjov og leg, men også udvikling af teamwork, give plads til andre samt fx forstå hinandens "in-game characters" modsatrettede interesser og motiver.
Lige siden Andreas var helt lille, har han altid været vild med drager, magi, elverere og andet godt og begyndte som teenager at hjælpe til som frivillig rollespilsarrangør. Senere blev han "D&D Game master" for flere fantastiske hold af både børn og voksne.
Andreas er uddannet indenfor Bioteknologi og Sundhedsteknologi, samt kurser indenfor didaktik, indlæring gennem leg og spil, og kommunikation mellem undervisere og brugere.
Andreas er også uddannet "Paddel-board Instruktør" og har over flere år undervist børn, unge og voksne på vandet.
I hverdagen arbejder Andreas desuden med udviklingen af sundhedsteknologi på hospitaler.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
tirsdag 4. feb. | AFLYST!!! | AFLYST! | |
tirsdag 18. feb. | AFLYST!!! | AFLYST! | |
tirsdag 14. jan. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 21. jan. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 28. jan. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 25. feb. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 4. mar. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 11. mar. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 18. mar. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. | |
tirsdag 25. mar. | 16:00 - 18:00 | Fredericiagade 39, Lokale 202 - 2.sal, 1310 København K. |