Sprog
Er du fra et andet land og interesseret i at lære det danske sprog og kultur, samtidig med at du deler din egen baggrund og historie? Vil du gerne gå på et dansk gymnasium eller tage en uddannelse i Danmark uden sproglige udfordringer? Så er dette hold noget for dig!
På dette hold lærer vi at forstå, tale, læse og skrive dansk på en sjov og praktisk måde. Vi arbejder med hverdagsdansk, så du kan bruge sproget i skolen, på arbejdet og sammen med venner. Vi starter hver gang med at snakke om, hvordan vores uge har været – en hyggelig måde at træne mundtligt dansk og lære hinanden bedre at kende.
Undervisningen er afslappet, og vi bruger spil, gruppeaktiviteter og små udfordringer, der gør det lettere at lære. Du får også mulighed for at dykke ned i dansk kultur og traditioner, så du bedre forstår sproget i praksis.
Uanset om du er helt ny til dansk eller allerede kan en del, er du velkommen! Det vigtigste er, at vi lærer sammen, har det sjovt og får et godt fællesskab. Så kom og vær med – vi glæder os til at møde dig!
Tamim Parwan underviser både i Dansk som andet sprog og individuel lektiehjælp i dansk. Han er 25 år gammel og studerer til dagligt på læreruddannelsen. Tamim elsker at arbejde med unge mennesker og har gjort det de sidste 10 år. Dette gælder jobs som fx fodboldtræner, lærervikar, underviser på Ungdomsskolen og som kontaktperson.
Han er en engageret underviser, der skaber personlige relationer med sine elever, så lærer og elev mødes i øjenhøjde. Tamim elsker at arbejde kreativt med eleverne, og samtidig sætter han stor pris på at skabe et læringsmiljø, hvor alle elever føler sig trygge og set.
I hans fritid elsker Tamim sport, motion, fitness og sundhed.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
mandag 8. sep. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 15. sep. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 22. sep. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 29. sep. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 6. okt. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 20. okt. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 27. okt. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 3. nov. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 10. nov. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 17. nov. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. | |
mandag 24. nov. | 16:00 - 19:09 | Gl. Kalkbrænderi Vej 13, Lokale UV 2.st., 2100 København Ø. |