Sprog
Går du rundt med en drøm om at kunne bestille din egen croissant på en café i Paris? Ønsker du at lære mere om det franske sprog og kultur på en sjov og kreativ måde? På franskholdet skal fokus være på det talte sprog, hvor du kommer til at lytte til sange, læse tekster, lave quizzer og se små filmklips fra hele den frankofone verden.
Undervisningen bygger på, at det skal være sjovt at lære fransk. Der er fokus på at skabe trygge rammer for en sjov og kreativ læring, hvor vi i fællesskab skal hjælpe hinanden med at blive bedre til fransk. Underviseren deler ud af sin egen interesse og nysgerrighed for det franske sprog og kultur.
Emma underviser i strik & hækling og fransk på Ungdomsskolen.
Emma har fået fransk ind med modermælken. Hendes far er franskmand, og hendes mor er fransklærer. Hver sommer nyder hun at besøge familien i Frankrig og opleve den fantastiske franske kultur. Emma har en bachelor fra Københavns Universitet i "Fransk sprog og kultur" og følger sin drøm om at blive gymnasielærer. Emma ønsker at give sin store passion for fransk videre til unge mennesker.
Udover fransk underviser Emma også i strik og hækling. Emma blev bidt af strik under den første Corona lockdown. For hende blev det en måde at udfolde og fordybe sig kreativt og skabe sit eget bæredygtige tøj. Emma ønsker at give sin egen interesse for mode og slowfashion videre til unge, hvor alle kan blive kreativt inspireret af hinanden.
Cecilie underviser i fransk på Ungdomsskolen. Hun lægger vægt på, at det skal være sjovt at lære fremmedsprog. Det talte og det skrevne sprog er i centrum i timerne, men vi arbejder også med den franske kultur. I Cecilies undervisning er det vigtigt, at der er plads til alle, og at nysgerrigheden for det nye sprog kommer før frygten for at lave fejl.
Cecilie har boet halvandet år i Paris, hvor hun tog et sprogkursus og arbejdede hos en fransk familie. Hun kom hjem i 2020, men hendes interesse for det franske forblev. I dag studerer hun "Fransk sprog og kultur" på Københavns Universitet. Cecilie har tidligere været lærervikar i folkeskolen, hvor hun har undervist på forskellige klassetrin og i forskellige fag, men sprog, og især fransk, er det, Cecilie brænder for.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
torsdag 16. jan. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 23. jan. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 30. jan. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 6. feb. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 20. feb. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 27. feb. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 6. mar. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 13. mar. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 20. mar. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. | |
torsdag 27. mar. | 18:00 - 20:00 | Fredericiagade 39, Lokale 306 - 3.sal, 1310 København K. |