Eksamenstræning
Nu har du mulighed for at træne ekstra tysk og forberede dig til tyskeksamen i folkeskolen.
På holdet øver vi både skriftlig og mundtlig tysk. Undervisningen tilpasses dine behov, så du bliver bedst muligt klar til eksamen – uanset om det er grammatikken, udtalen eller den mundtlige samtale, der volder udfordringer. Der vil også være mulighed for at afprøve forskellige eksamenssæt, så du kan få en fornemmelse af, hvordan en rigtig eksamenssituation foregår. Og husk – der findes ingen dumme spørgsmål! Vi glæder os til at se dig.
Tyskunderviser Cecilie Fogt Feltsen ønsker at skabe et trygt og inspirerende fællesskab omkring den tysktalende verden. For hende er tysk mere end blot grammatik og gloser – det er en del af en fortælling, som hendes elever får muligheden for at dykke ned i.
Cecilie valgte at lære tysk, fordi det har givet hende en mulighed for at opleve og forstå det tysksprogede område helt tæt på. Denne mulighed vil hun gerne give videre til sine elever.
Cecilie har en bachelor i tysk fra Københavns Universitet og har boet i både Tyskland og Østrig. Ud over at undervise i tysk på Ungdomsskolen er hun i øjeblikket i gang med sin kandidatuddannelse i Digital Innovation and Management på ITU.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
tirsdag 1. apr. | 16:00 - 18:00 | Jemtelandsgade 3, Lokale 2.04, 2.sal, 2300 København S. | |
tirsdag 8. apr. | 16:00 - 18:00 | Jemtelandsgade 3, Lokale 2.04, 2.sal, 2300 København S. | |
tirsdag 22. apr. | 16:00 - 18:00 | Jemtelandsgade 3, Lokale 2.04, 2.sal, 2300 København S. | |
tirsdag 29. apr. | 16:00 - 18:00 | Jemtelandsgade 3, Lokale 2.04, 2.sal, 2300 København S. | |
tirsdag 6. maj | 16:00 - 18:00 | Jemtelandsgade 3, Lokale 2.04, 2.sal, 2300 København S. | |
tirsdag 13. maj | 16:00 - 18:00 | Jemtelandsgade 3, Lokale 2.04, 2.sal, 2300 København S. |