Outdoor & Friluftsliv
Vil du bytte storbyens larm og jag ud med Sveriges fredfyldte søer?
Så tag med på en 3 dages kanotur, hvor samvær og hygge står på programmet.
Vi tager til Skånes største og smukkeste sø, Ivösjön, som kun ligger 2,5 time fra København med tog. Så find dit indre outdoor gen frem og vær med, når vi drager til Sverige, hvor vi sover i det fri, nyder naturen, hinandens samvær, mad over bål og padler fra ø til ø.
OBS der er egen betaling på 500 kr.
Anne Elmerdahl underviser i flere af friluftslivets forskellige afskygninger. Alt fra shelterture, mountainbike, vandsport, knivbyg og madlavning over bål til kanoture. De forskellige ture og workshops har til formål at give de unge glæde ved at færdes udendørs. Nøgleordet er hygge – her kan alle være med, uanset om man er Indiana Jones, eller man er helt nybegynder. Til hverdag studerer Anne og arbejder på en efterskole.