Kunst & Håndværk
Kan du lide at tegne, male eller skabe ting med dine hænder? På Billedkunstholdet kaster vi os ud i alt fra ler, gipsstøbning, tegning, maling og collager. Du behøver ikke være “god til at tegne” – det vigtigste er, at du har lyst til at udforske og fordybe dig.
Du får mulighed for at eksperimentere, udvikle dine egne idéer og arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
Vi tager på kunstture, dykker ned i, hvordan du kan fortælle historier og udtrykke dig selv gennem
billedkunst.
Jeg vil som underviser guide og inspirere dig hele vejen, og du bliver en del af et fællesskab, hvor kreativitet og nysgerrighed er i fokus.
Så hvis du vil have det sjovt med kunst og lære en masse undervejs, så meld dig til!
Jeg er passioneret omkring billedkunst og elsker at skabe rum, hvor unge kan udfolde deres kreativitet og prøve nye ting af – uden pres for at det skal være “perfekt”.
Min tilgang er legende, eksperimenterende og støttende. Jeg tror på, at alle kan udvikle deres kunstneriske udtryk, og jeg hjælper dig med både teknikker og idéudvikling. Vi skal have det sjovt, være nysgerrige og lære af hinanden undervejs.
Jeg er uddannet skolelærer og billedkunstner. Arbejder selv med maleri, grafik og skulptur. Underviser hold og skoleklasser på Billedskolen i Tvillingehallen. Er tilknyttet Thorvaldsens museum som underviser og formidler.
Har som lærer undervist bl.a. uledsagede flygtningeunge og unge på et behandlingshjem.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
torsdag 11. sep. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 18. sep. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 25. sep. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 2. okt. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 9. okt. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 23. okt. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 30. okt. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 6. nov. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 13. nov. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 20. nov. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V | |
torsdag 27. nov. | 18:30 - 21:00 | Billedskolen - Staldgade 35, 1699 København V |