Mad og søde sager
Er du også betaget af fransk gastronomi, franske desserter og sproget? Kunne du tænke dig at lære at lave den perfekte sauce bearnaise, en delikat tarte citron eller en smagfuld boeuf bourguignon? Lyder madlavning, kulturformidling og sprogundervisning tiltalende? Så er holdet ”Fransk madlavning og kultur” lige noget for dig!
På holdet vil du blive undervist i fransk gastronomi, pâtisserie og kultur. Du skal slå dig løs i køkkenet og lære at mestre færdigheder, så du kan brillere og servere gastronomi ud over det sædvanlige for dine venner eller familie. Du lærer samtidig fransk til turistbrug, så du kan bestille din egen mad på en fransk restaurant eller udtrykke din begejstring i kærlighedens land.
Vil du med på dit livs kulinariske oplevelse? Så tøv ej og tilmeld dig holdet, hvor du forbedrer dit franske og udvikler din gastronomiske sjæl og viden.
Emma har en stor forkærlighed for Frankrig efter utallige rejser til mange skønne franske byer. Heri har interessen for det franske køkken og kunsthistorie virkelig sat sine spor i Emma. Efter at have vurderet og smagt på franske bageriers kreationer, er der opstået en passioneret interesse for de eksklusive, klassiske franske desserter, hvilket har ført til mange timer i køkkenet med at mestre dem. Her taler vi tarte citron, creme brulée, éclairs og meget mere! Derudover har Emma stor viden om fransk historie og kunst, som er perspektiver, der vil lære dig meget mere om landets kultur. Emma studerer samfundsfag på Københavns Universitet og vil bidrage med spændende viden om det franske samfund, demokrati og politik.
Frankofile Mathilde har boet i Nice i Sydfrankrig, hvor hun fungerede som ”jeune fille au pair” hos en fransk familie. Hun tog sig af familiens børn og madlavning samtidig med, at hun gik i skole. Her fik hun det franske helt ind under huden samt kendskab til livet i Frankrig, kulturen og maden. Som afslutning på opholdet bestod hun sprogeksamen DELF B1 og rejste efterfølgende 3 måneder rundt i Frankrig for at se og smage på det forjættede land. Frankrig er Mathildes store passion, så julelyset brænder i hendes øjne, når hun formidler om fransk gastronomi, kultur og sprog, imens hun deler ud af sine førstehåndberetninger. Til dagligt studerer Mathilde Medicin på Københavns Universitet.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
tirsdag 14. jan. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 21. jan. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 28. jan. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 4. feb. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 18. feb. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 25. feb. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 4. mar. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 11. mar. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 18. mar. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. | |
tirsdag 25. mar. | 18:30 - 21:00 | Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V. |