Sprog
Synes du, at det er besværligt at få skovlen under dansk retstavning eller læseprøver? Eller er det novelleanalyser og opgaveskrivning, der kan drille? Så har du på 'Dansk for 7.-8. klasse' mulighed for at få et fagligt boost.
På danskholdet vil du modtage undervisning i brede danskfaglige emner såsom grammatik, retskrivning og analyse. Undervisningen er bygget op om kreative didaktiske metoder under overbevisningen om, at læring skal være sjovt. Du har også mulighed for at præge undervisningens indhold, så du oplever fremskridt på de områder, som du finder mest besværlige. Der er fokus på det sociale fællesskab blandt eleverne, så mon ikke du også får dig en ny ven?
Marc underviser i Dansk på Ungdomsskolen. Ifølge ham er Dansk skolens vigtigste fag, fordi det forbedrer ens forudsætninger for at deltage i samfundet, og fordi det giver én mulighed for lære sig selv bedre at kende.
Marc studerer Dansk på Københavns Universitet og bliver færdig med kandidatuddannelsen til vinter, han elsker at læse bøger og dele litteraturen med andre, og så skriver også selv. Han har tidligere arbejdet som vikar i folkeskolen og læst korrektur på bl.a. Jyllands-Posten.
Mischa Moll Bach:
Mischa er 21 år og træner/underviser løbeholdet i ungdomsskolen, hvor hun kombinerer sin passion for sport med sit studie som lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Hun har linjefagene idræt, dansk og billedkunst, hvilket afspejler hendes brede interesse for både fysisk og kreativ udvikling. Sport har altid været en central del af hendes liv -fra mange års håndbold til løb, hvor hun både udfordrer sig selv på korte og lange distancer.
Med erfaring som både danskunderviser og pædagogisk medhjælper på ungdomsskolens forskellige afdelinger, er Mischa vant til at inspirere og engagere unge mennesker.
Når hun ikke er i ungdomsskolen, bruges tiden ofte på gåture/løb eller anden sport, og hun elsker at tilbringe tid med venner, kæresten og familien.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
mandag 13. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 20. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 27. jan. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 3. feb. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 17. feb. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 24. feb. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 3. mar. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 10. mar. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 17. mar. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø | |
mandag 24. mar. | 16:00 - 18:00 | Ungdomsskolen Østerbro - Gammel Kalkbrænderi Vej 13, 2100 København Ø |