88 77 53 67 // almen.ungdomsskolen@kk.dk

Fransk madlavning & kultur

Mad og søde sager

Medarbejder
Mathilde P.
Emma H. P.
Næste gang
mandag 8. sep. kl. 18:30-21:00
Sidste gang
mandag 24. nov. kl. 18:30-21:00
Sted
Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
Alder
Fra 13 år til 18 år. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7.
Antal ledige pladser
Holdet åbner for tilmelding tirsdag 12. aug. 2025 kl. 16:00

Beskrivelse

Er du også betaget af fransk gastronomi, franske desserter og sproget? Kunne du tænke dig at lære at lave den perfekte sauce bearnaise, en delikat tarte citron eller en smagfuld boeuf bourguignon? Lyder madlavning, kulturformidling og sprogundervisning tiltalende? Så er holdet ”Fransk madlavning” lige noget for dig!
På holdet vil du blive undervist i fransk gastronomi, pâtisserie og kultur. Du skal slå dig løs i køkkenet og lære at mestre færdigheder, så du kan brillere og servere gastronomi ud over det sædvanlige for dine venner eller familie. Du lærer samtidig franske gloser, så du kan bestille din egen mad på en fransk restaurant eller udtrykke din begejstring i kærlighedens land.

Du vil blive undervist af Mathilde og Emma, der er franske madentusiaster fra bund til top. De har rejst det meste af Frankrig rundt og smagt på alle ender og kanter af landet. Mathilde har været au pair hos en familie i middelhavsbyen Nice, hvor hun levede som en lokal franskmand og er velbevandret i området.

Vil du med på dit livs kulinariske oplevelse? Så tøv ej og tilmeld dig holdet, hvor du forbedrer dit franske og udvikler din gastronomiske sjæl og viden.

Medarbejder


 
Mathilde P.

Frankofile Mathilde har boet i Nice i Sydfrankrig, hvor hun fungerede som ”jeune fille au pair” hos en fransk familie. Hun tog sig af familiens børn og madlavning samtidig med, at hun gik i skole. Her fik hun det franske helt ind under huden samt kendskab til livet i Frankrig, kulturen og maden. Som afslutning på opholdet bestod hun sprogeksamen DELF B1 og rejste efterfølgende 3 måneder rundt i Frankrig for at se og smage på det forjættede land. Frankrig er Mathildes store passion, så julelyset brænder i hendes øjne, når hun formidler om fransk gastronomi, kultur og sprog, imens hun deler ud af sine førstehåndberetninger. Til dagligt studerer Mathilde Medicin på Københavns Universitet.


 
Emma H. P.

Emma har en stor forkærlighed for Frankrig efter utallige rejser til mange skønne franske byer. Heri har interessen for det franske køkken og kunsthistorie virkelig sat sine spor i Emma. Hun har en forkærlighed for franske desserter, som også var tydligt under hendes deltagelse i "Den Store Bagedyst", hvor hun var med i finalen. Derudover har Emma stor viden om fransk historie og kunst, som er perspektiver, der vil lære dig meget mere om landets kultur. Emma studerer samfundsfag på Københavns Universitet og vil bidrage med spændende viden om det franske samfund, demokrati og politik.

Lektioner

Dato Tid Sted
mandag 8. sep. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 15. sep. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 22. sep. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 29. sep. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 6. okt. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 20. okt. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 27. okt. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 3. nov. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 10. nov. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 17. nov. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.
mandag 24. nov. 18:30 - 21:00 Ny Carlsberg Vej 35, Køkken B 4.sal, 1760 København V.

Andre hold i samme kategori