Fritidsjob
Har du en drøm om at arbejde i et køkken, bager eller måske i en 7/11? Så led ikke længere!
Hygiejne kurset er for dig, som ønsker at styrke dit CV indenfor restaurationsbranchen.
Kurset er delt op i to dage.
- Den første dag, får du grundlæggende forståelse for og viden om hygiejnen omkring håndtering af fødevarer. Med dette kursus får du færdigheder til at håndtere fødevarer i et begrænset omfang.
- Den anden dag vil vi fokusere på snitte-hakke-stege i køkkenet. Her vil du lære om arbejdet i restaurationsbranchen særligt indenfor madlavning. Du vil lære flere metoder til hvordan man snitter og hakker grøntsager og andre råvarer, samt hvilke tilberedningsmetoder der er gode til at fremhæve den rigtige smag og tekstur. Vi laver tit forårsruller og andre lækre retter.
Efter hver workshop modtager du et diplom, som du kan bruge i din jobsøgning.
Daniel elsker mad og undervise i alt hvad der har med mad at gøre. Er uddannet fra lærerseminariet, og været lærer i 8 år, hvor han underviser i madkundskab for 5,6,7 og 8. årgang. I sin fritid spiller han basketball i Falcon og hygger med sin familie.
Ea underviser på kurset om hygiejne og snitte/hakke/stege, samt kurset om jobansøgninger.
Ea ønsker at tilbyde et læringsrum, hvor der er plads til at begå fejl og lære, i håb om, at hjælpe unge til et solidt køkkenfagligt fundament, så det kan blive mere trygt at starte i job eller gå igang i køkkenet på egen hånd, og derudover lære de unge at lave den gode jobansøgning, og derigennem øge deres chancer for at få det ønskede job i hus.
Ea er igang med læreruddannelsen, og bliver til januar 2025 færdiguddannet, blandt andet som dansk- og madkundskabslærer. Hun prioriterer at møde eleverne, hvor de er i deres proces, og give nye, og forhåbentligt gode, erfaringer i fag, der tidligere har kunne udfordre.
Katrine B underviser på kurset "Hygiejne basis kursus". Katrine ønsker også at tilbyde et læringsrum, hvor der er plads til at begå fejl og lære. Skabe et trygt sted med plads til sjov og udvikling. Sende dig videre med mere tryghed i at gå i gang i køkkenet på egen hånd og et skridt tættere på fritidsjobbet. Katrine er uddannet bager og konditor. Til daglig arbejder hun som chefkonditor. Hun har været 5 år på det danske bagerlandshold, hvor hun har konkurreret i Frankring hvor man bliver bedømt på sin hygiejne.
Katrine prioriterer at møde eleverne i øjenhøjde med et stort smil. Lærer fra sig af sine erfaringer og sin faglige viden hun har inde fra fødevarer branchen.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
torsdag 30. jan. | 16:30 - 19:30 | UngeVærk Smedetoften, flexrummet, Smedetoften 14, 2400 København NV | |
torsdag 6. feb. | 16:30 - 19:30 | UngeVærk Smedetoften, flexrummet, Smedetoften 14, 2400 København NV |