Fritidsjob
>>Du skal være fyldt 14 år for at deltage på workshoppen<<
Dette kursus er til dig, som drømmer om at arbejde i en café eller bare gerne vil nørde kaffe.
På kurset kommer du rundt om hele dagligdagen på en café; fra man åbner om morgen, til man lukker ned. Herunder service og cafebranchen, rengøring af espressomaskinen og fødevarekontrollens forskrifter.
Du vil komme til at brygge en masse espresso, lære fagudtryk som tamping, kværn, formaling, crema mv. Der vil også være introduktion af alle de forskellige typer af espressobaseret kaffe samt chai, kakao og the.
Du vil lære at steame mælk og vide, hvordan steaming skal gøres til hver af de forskellige kaffer. Desuden vil vi snakke en del om produktionen af kaffe: Hvorfor økologi og bæredygtig?Der vil også være tid til at drikke en masse kaffe og hygge os!
Efter kurset har du følgende kompetencer:
- Basis kendskab til espresso udstyr.
- Basisforståelse af plantning, forarbejdning, ristning og maling af kaffe.
- Håndtering af kafferelaterede råvarer.
- Basis kendskab til steaming af mælk.
- Basis kendskab til temperatur på mælk.
- Basis kendskab til servering.
- Basis kendskab til kaffevarianter.
- Introduktion til Latte Art.
Når du har gennemført kurset, får du et diplom, som beskriver disse kompetencer. Dette diplom kan du søge fritidsjob i caféer med.
Custom Coffee er etableret i 2018 af Nils og Kristan ud fra grundtanken om at kunne tilbyde skarpe, skræddersyede og ikke mindst bæredygtige kaffeløsninger.
Tilsammen har de over 20 års brancheerfaring som kaffeleverandører og solid knowhow inden for kaffe og kafferelaterede serviceløsninger til cafeer, restauranter og kontorer.
Kristian og Nils uddanner til daglig baristaer på caféer i hele landet og har afholdt baristakurser på Frederiksberg og Egedals ungdomsskoler.
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
mandag 17. feb. | 16:30 - 19:30 | Custum Coffee, Kjeld Langes Gade 3B, kl. tv, 1367 København K | |
mandag 24. feb. | 16:30 - 19:30 | Custum Coffee, Kjeld Langes Gade 3B, kl. tv, 1367 København K | |
mandag 3. mar. | 16:30 - 19:30 | Custum Coffee, Kjeld Langes Gade 3B, kl. tv, 1367 København K | |
mandag 10. mar. | 16:30 - 19:30 | Custum Coffee, Kjeld Langes Gade 3B, kl. tv, 1367 København K |